RICE handler om at have det sjovt…
om fun, funkiness & functionality! 

RICE er en dansk interiørvirksomhed som kendt for farverigt melamin, håndlavede kurve, opbevaring og glaseret keramik.
Designet er glade og farverige – og med masser af detaljer.
Målet er at gøre din hverdag lidt mere farverig – når du vasker op, gør rent, bager eller slapper af i dit hjem… 

RICE handler om at have det sjovt… om fun, funkiness & functionality! Men de arbejder også med hjertet. De sikrer, at de internationale standarder følges, der omhandler social ansvarlighed. De fleste af produkterne er produceret af arbejdere i tredjeverdenslande, og de sørger for, at alle produkter bliver produceret med respekt for menneskerettigheder, under sunde arbejdsforhold og uden brug af børnearbejde. RICE lever op til SA8000-standarden og benytter desuden Global Compact som en guideline til at drive en etisk forsvarlig forretning. 
 

Der var engang… historien om RICE

RICE blev etableret i slutningen af 1998 af Charlotte og Philippe Guéniau – ideen om RICE var under konstruktion noget tid. Efter 15 år i Paris, besluttede Charlotte og Philippe, at der skulle ske noget nyt. De havde begge gode jobs, men de havde behov for en mere afslappet livsstil, samtidig med at de kunne udforske nye eventyr… Under en frokost langt ude på landet i Frankrig med Charlottes gamle skolekammerat besluttede Charlotte og Philippe, at de ville forsøge at sælge et par få, farverige produkter i København. Et af de allerførste produkter var en raffiataske fra Madagaskar, og salget oversteg alle forventninger! Charlotte og Philippe var nødt til at rationalisere taskerne på grund af den store efterspørgsel, og kort efter udvidede de sortimentet med melaminkopper, puder og lysestager. I dag distribuerer RICE farverige produkter til mere end 45 lande, og i 2014 åbnede den første RICETERIA i Odense – en kombineret RICE-butik og café! I efteråret 2015 så RICETERIA Stuttgart dagens lys… 
Deres designs er inspirerede af de gode, gamle dage og med masser af detaljer. Med ønske om at give dig en farverig hverdag! Selvom RICE handler om sjove, skøre og skæve former, så drives der også forretning med hjertet! Vi kan gøre en forskel ved at handle ansvarligt, og siden RICE så dagens lys har social ansvarlighed været en vigtig faktor.